Derfor bor dit selvværd i dit ubevidste sind
Kender du dine symptomer og konsekvenserne af lavt selvværd?
Du kan læse mere om dette på min hjemmeside: www.thinggaard-terapi.dk/lavt-selvvaerd.
Selvværd er ikke noget, du bare kan beslutte dig for at have. Det er en følelse, en grundfølelse, der bor dybt i dit ubevidste sind. Det er skabt af erfaringer, overbevisninger og de fortællinger, du har taget til dig gennem livet.
Hvorfor bor dit selvværd i det ubevidste?
Det ubevidste sind fungerer som en harddisk, hvor alle dine oplevelser, følelser og tanker er lagret. Det arbejder automatisk, uden at du bevidst tænker over det, og styrer op mod 95 % af dine tanker, handlinger og reaktioner. Dit ubevidste sind formes af dine tidlige oplevelser – især fra barndommen, hvor din hjerne er særligt modtagelig for påvirkning.
Som barn var du som en svamp, der sugede alt til dig. Du dannede overbevisninger om dig selv baseret på, hvordan verden mødte dig. Måske hørte du sætninger som: "Du skal lige tage dig lidt sammen" eller "Hvorfor kan du ikke bare være som de andre?" – og uden at stille spørgsmålstegn ved det, blev det til sandheder i dit sind.
Hvis du oplevede afvisning, kritik eller følte, at du skulle præstere for at få kærlighed, kan dit ubevidste sind have kodet det som en grundlæggende tro på, at du ikke er god nok. Ja, nogle gange kan et enkelt ansigtsudtryk, eller mangel på samme, skabe en fortælling og en følelse af ikke at være god nok.
Typiske årsager til lavt selvværd
Disse tidligere og nuværende oplevelser, ser jeg ofte i klinikken:
Du blev/bliver kritiseret
Du blev/bliver sjældent rost eller føler dig set.
Du blev/bliver sammenlignet med andre (søskende, klassekammerater eller andre).
Du blev/bliver mobbet, afvist eller ignoreret.
Hvis dine forældre var stressede og manglede overskud.
Hvis din værdi blev/bliver sat lig med dine præstationer.
Hvis du voksede op i/eller er i et ustabilt hjem med skænderier eller uforudsigelig adfærd.
Hvis du oplevede/oplever gaslighting eller blev /bliver gjort ansvarlig for andres følelser.
Nogle mennesker går gennem livet med mange af disse oplevelser, men forskellen ligger i, hvor modtagelig hjernen er – altså, hvordan din "svamp" fungerer og suger indtryk til sig.
Hvordan påvirker dit ubevidste sind dit selvværd?
Dit selvværd bor i det ubevidste sind, fordi du er skabt til at tilegne dig en vis mængde viden, som du automatisk kan handle ud fra i samspil med din omverden. Det hjælper dig med at bruge mindst muligt hjerneenergi i hverdagen.
Når jeg arbejder med selvværd, kombinerer jeg hypnoterapi, coaching og pædagogik for at skabe en dyb og varig forandring. Jeg ser ofte på, om nogle af de nuværende omstændigheder i dit liv vedligeholder dit lave selvværd. Hvis de gør, er det tid til at ændre dem.
Gennem hypnose løsner jeg op for tidligere oplevelser og styrker dine ressourcer, så du kan stå stærkt, med en automatisk følelse af at være nok, hel og tryg i at være dig selv. Sådan at du fremadrettet kan håndtere og handle på modstand på fornuftig vis.
Gennem coaching hjælper jeg dig med at skabe nye strategier og handlemønstre, der styrker dit selvværd. Og med pædagogiske metoder sikrer jeg, at du opnår en dybere forståelse af, hvordan dine mønstre er skabt, og hvordan du kan ændre dem.
Min egen rejse
Jeg er selv skabt til at bryde mønstre og starte nyt. I mit eget liv, i min familie, i andres familier og i samfundet.
Men det har været en lang rejse, og den fortsætter stadig med sine udfordringer. Første skridt er altid at starte med det nære. Lige nu og her. I det små. Ét skridt ad gangen. Det kræver insisteren, mod og vedligeholdelse.
Du kan læse mere om at opbygge selvværd og selvtillid i min gratis e-bog: "Guide til større selvværd og selvtillid."
Eller besøg min hjemmeside: www.thinggaard-terapi.dk, hvis du ønsker mere viden.
"Du er ofte ikke dine tanker, følelser og erfaringer om dig selv. Du er så meget mere. Når du tør se dit værd og handle på det, begynder din transformation."
Har du spørgsmål vedr. om jeg kan hjælpe dig, så kan du blive klogere ved skrive eller ringe
Ha’ en fantastisk dag!